• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to footer

Fredericia Teatre

  • Forestillinger
  • Praktisk Info
  • Kontakt
  • Medarbejdere
  • Tilbage til forsiden
  • Køb Billetter

EventC KREBSFALCH

august 14, 2023 by

KREBSFALCH

Kalder drømmene tilbage

Otte år efter duoens sidste startskud kalder KREBSFALCH aka Poul Krebs og Michael Falch hinanden tilbage. Tiden er inde til en ny akustisk duo-tour, hvor brødrene lader den helt særlige ånd, der altid opstår imellem dem, få frit løb bare de to på scenen.

EventC har fået KREBSFALCH tilbage til Fredericia og duoen kan opleves lørdag 6. april 2024 på Tomandstour med en intim, akustisk koncert i Fredericia Teater.

Kender man Krebs og Falch ret, bliver det poetiske seancer med masser af varme, humor og længsel i luften og med en sætliste af sange, der har sat deres præg på danskernes hverdag de sidste 4-5 årtier.

KREBSFALCH skyder deres nye eventyr i gang med en single, der både kigger tilbage på udfordrende år og inviterer nyt håb ind. “Kalder drømmene tilbage” er titlen på nummeret, der rammer radiostationer og streamingtjenester fredag 18. august 2023.

“Tomandshånd” var titlen på det album, der for 8 år siden, formentlig, blev den sidste storsælgende fysiske cd i Danmark. Bag dette album stod et fabeldyr ved navn KREBSFALCH, der var et samarbejde mellem to af landets mest respekterede sangskrivere igennem årtier, vennerne Poul Krebs og Michael Falch.

De to fuldmodne herresangere, der med glimt i øjet kalder hinanden for “brødre”, blev i medierne døbt “drømmeduoen” og drog på en lang, lykkelig turné sammen, først med deres fælles band og derefter som akustisk duo.

Efter det fælles eventyr vendte de så tilbage til deres respektive solokarrierer, hvor de begge har oplevet stor bevågenhed omkring nye projekter. Falch bl.a. med triumfturen med MALURT og bestseller-erindringsbogen “Under månen”, og Krebs med det vellykkede album “Sange til natten” og senest med den udsolgt og stærkt anmelderroste turné “25 album/25 byer”.

Poul Krebs udtaler om den nye runde KREBSFALCH:
“Det hedder sig jo, at der skal gå mindst 7 år mellem hvert eventyr, og vi har da været lidt igennem hver især, siden vi sidst stod der sammen. Nu gør vi det igen, og jeg glæder mig voldsomt til en tur mere i ringen med min “lillebror” og yndlingssparringspartner. De år, der er gået, siden vi sidst stod der sammen, har kun gjort forventningen større, og forhåbentlig vel også behovet for, at vi samler os lidt på alle planer – der er jo så rigeligt, der skiller os ad. Selv om det er en akustisk tur kun med os to, vores stemmer og guitarer, er det altid elektrisk at spille med Michael og hans smittende gode energi.”

Michael Falch tilføjer:
“Det er noget særligt, når man i en relation til en ven og kollega kan føle sig som en fisk i vandet. Sammen med broder Poul har jeg det sådan. Det akavede og frygtsomme forsvinder, og der er intet, jeg er bange for at sige i hans selskab, på scenen eller udenfor. Det er sådan en speciel frihedsfølelse, jeg får, i hans selskab.”

Koncert

Spilleperiode

06.04.2024 – 06.04.2024

FORVENTET SPILLETID

2x45 minutter

+ pause

PRIS

450,00 kr. + gebyr

Arrangør: EventC

Køb Billetter

Forestillinger

15.09.2023 – 15.10.2023

Charles Tante

Køb Billetter
Læs Mere

23.02.2024 – 16.03.2024

Avenue Q

Køb Billetter
Læs Mere
Se den fulde kalender
Se den fulde kalender

Filed Under: Ikke-kategoriseret

Footer

Hovednummer

+45 5373 9600

Billetter

+45 5373 9601

Send os en mail

Links

  • Forestillinger
  • Information
  • Kontakt
  • PORTAL

Teateret er støttet af

Telefontid

Man – Fre kl. 10:00-14:00

Fredericia Musicalteater
Prinsessegade 29
7000 Fredericia
CVR: 42031887
Send os en mail

Følg med

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn

Har du spørgsmål?

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Vi er klar til at hjælpe

Udfyld formularen herunder og vi vil svare så hurtigt som muligt.

Eller giv os et kald

+45 5373 9600
Loading

Cookies og privatliv | Handelsbetingelser | Årsberetning | Rammeaftale | Vedtægter Created by Black