

TROELS
GRAAKJÆR
ENSEMBLE
TROELS GRAAKJÆR
– arbejder som danser, koreograf og fysioterapeut. Troels har danset lige fra han var barn og har undervist i dans siden han var 16 år. Han er desuden uddannet som fysioterapeut på UCSJ-skolen i Næstved (2010) samt på Danseuddannelsen ved Sara Gaardbo (2011). Troels teatererfaring omfatter bl.a. medvirken i Cirkus Revyen 2016,17 og 20, Vildheks (Østre Gasværk 2017), hvor han også var assisterende koreograf, West Side Story (Aalborg Teater/Aarhus Teater, 2018), Danish Design (Bellevue Teatret, 2019) og Vild med dans – The Musical (Østre Gasværk, 2020). På TV har Troels medvirket som danser i Eurovision Song Contest 2014 samt i TV2´s Vild med dans i 2017 og 20. Han blev vinder af Copenhagen Choreographers Competition 2014 med sin koreografi Føj for en skefuld og har siden bl.a. skabt koreografi til Vesterlund Efterskoles Gymnastic Show (2016-2020).




Festligt og musikalsk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark
Shu·bi·duas iørefaldende, melodiske landeplager og skarpe, frække og gakkede tekster, danner rammen om et forrygende festligt og satirisk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark i Shu·bi·dua – The Musical. Den røde tråd i forestillingen er historien om drengen Mick, der ikke er som alle andre. Vi følger ham fra barndom til ungdom, følger hans kamp for at finde lykken og sin plads i livet. Mick bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget.
Tekst & Musik: SHU·BI·DUA m.fl.
Manuskript: MADS ÆBLEØE NIELSEN med THOMAS AGERHOLM og SØREN MØLLER
Instruktion: THOMAS AGERHOLM
Original koreografi: RENÉ VINTHER
Videografik: JA FILM
Lysdesign: JEPPE LAWEATZ
Lyddesign: TIM HØYER
Supplerende koreografi og koreografisk indstudering: KIM ACE NIELSEN
Kapelmester: THOMAS MØLLER
Musikalske arrangementer: JAKOB TRAUTNER