“Musical om Ikea sidder lige i skabet.”

FORESTILLINGENS HANDLING I en meget nær fremtid, måske om fem minutter, opdager en gruppe børsspekulanter, at verdensøkonomien er kollapset og kapitalismen er død.

De synger deres klagesang i håbet om, at nogen vil komme og redde dem. Indtil en af dem får ideen om at spørge deres for længst afdøde ikon, den ultimative kapitalist, IKEAs grundlægger, Ingvar Kamprad til råds. Men han er jo død, og en afdød kan have svært ved at svare direkte, så i stedet udvælger spekulanterne en fra kontoret til at spille Ingvar. De andre påtager sig rollerne omkring ham, og i løbet af natten gennemlever de sammen Ingvars liv, for at se, om de selv kan finde en løsning.

Jo dybere de alle sammen kommer ind i fortællingen omkring Ingvar, jo mere bliver de forført af hans talent og visioner og udsigten til de enorme formuer, de kommer til at tjene, når de først har fået svar på: Hvad ville Ingvar gøre?

For måske er svaret i sidste ende ikke så lyst og blåt og gult, og måske smager köttbullarna og champagnen ikke helt så godt, når sandhederne begynder at komme på bordet. Og når man først har vækket et monster, kan det være svært at slå ihjel igen. Men uanset hvor mange gange slangen æder sin egen hale, og uanset hvor mange gange jagten på evig vækst får boblen til at briste, så vil vores grådighed stadig få os til at stille samme spørgsmål, i håbet om, at denne gang går det bedre, denne gang vinder vi den store lotterigevinst.

I stedet for at ændre vores indstilling, er det lettere at spørge: Hvad ville Ingvar gøre?