
Jul på Teatret 2026
Kom i julestemning med Fredericia Musicalteaters traditionsrige julekoncert JUL PÅ TEATRET 2026.
Julen er hjerternes tid. En højtid vi som mennesker samles om familie, venner og dem, vi har kær. Julen er varm, hyggelig, velduftende og fyldt med kærlighed. Den er morsom, ensom, traditionsrig, stressende, altid den samme og alligevel aldrig ens.
Men julen er også en magisk tid, hvor drømme og ønsker får frit spil – og i år forsøger vi at få jeres juledrømme til at gå i opfyldelse!
Med musicalsangerne Lars Mølsted, Maria Skuladottir, Mads Æbeløe Nielsen og Christina Elisabeth Mørkøre i front rejser vi sammen ind i juledrømmenes land og lader os fortrylle af julens magiske musik. Der er både kendte og mindre kendte julesange, de gamle klassikere og nyere bjældeklang.
Glæd dig til en af årets hyggeligste juletraditioner for hele familien, når vi synger julens magi ind med varme og charme i Fredericia Musicalteaters intime og hyggelige Lille Sal.
Anbefalet alder: fra 5 år.
Alle børn er forskellige, og vi anbefaler, at forældre vurderer individuelt om julekoncerten er passende for deres børn. Bliver børnene bange eller kede af det og er forstyrrende fra andre gæster, beder vi jer om at forlade salen.
Alle børn under 10 år skal være i følgeskab med en voksen med gyldig billet.
Ønsker du at købe en kørestolsplads eller har du særlige behov, skal du blot ringe til vores billetkontor. Telefonen er åben mandag og torsdag fra kl. 15-18 på 5373 9601.
Julekoncert
Spilleperiode
02.12.2026 – 20.12.2026
FORVENTET SPILLETID
2 timer
Inklusive pause
PRIS
95 - 345 kr. inkl. gebyr
Anbefales fra 5 år
Mød Skuespillerne
Det Kreative Team
Instruktør
Liv Stevns
Kapelmester
Thomas Møller
Fotograf
Sebastian Løndal / Løndal Media