
Musikdramatisk Netværksscene
Fredericia Musicalteater er udvalgt af Statens Kunstfond til at være med i det ambitiøse to-årige pilotprojekt “Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst”. I daglig tale kalder vi det Musikdramatisk Netværksscene.
Som 1 ud af kun 7 udvalgte steder i Danmark skal Fredericia Musicalteater i 2024 og 2025 være med i projektet og understøtte en lang række musikdramatiske projekter. Vi bidrager både med fysiske rammer samt sparring til kunstnerisk og produktionsmæssig udvikling fra vores dygtige medarbejdere.
Formålet med projektet er at bidrage til national udvikling af musikdramatik i Danmark ved som institution at komme på banen med nogle af de ressourcer, som de frie skabende scenekunstgrupper går og mangler. Desuden skaber vi et unikt, nationalt netværk mellem institutioner og grupper, der arbejder med musikdramatik.
Projekterne, der skal være her på teatret, er udvalgt på baggrund af deres kunstneriske kvalitet, deres ambitionsniveau og det potentielle samspil imellem dem og Fredericia Musicalteater. De skal løbende have midlertidig bopæl i 3-6 uger på teatret i 2024 og 2025 og har hver fået tilkoblet en udvalgt kontaktperson, der kan understøtte deres specifikke behov. Værkerne tæller alt fra moderne musicals til diversitets-kabaret til musikalske eventyr for børn.
Projekter 2023-2025
The Rainbow Cabaret (2024)
THE RAINBOW CABARET er skabt af Heavensky Productions i en samskabelsesproces med de medvirkende. Som en del af Musikdramatisk Netværksscene er projektet i Lille Sal i en periode på 3 uger, hvor de udvikler og klargør forestillingen inden en turné, der starter i Fredericia og går videre til København og Ringsted.
THE RAINBOW CABARET er et festfyrværkeri af et fusions-scenekunstprojekt, der gennem store armbevægelser og høj performance-kvalitet fejrer diversiteten.
I en tid, hvor seksualitet, kønsidentitet og normer skaber stor debat i samfundet, har vi skabt et show, der bakker op om retten til ikke blot at være sig selv, men til at fejre lige præcis hvem man er med stolthed. For at gøre dette, har vi samlet et hold professionelle Dragperformere, sangere, cirkusartister og dansere fra hele Danmark.
Forestillingen er et stilbevidst mix af den klassiske kabaret, den showstoppende musical og den contemporary musik, vi kender fra radioen – alle med en fælles æstetik, som danner rammen om et underholdende og indholdsrigt helaftensshow.
Jeg skulle være blevet ryger (2024)
JEG SKULLE VÆRE BLEVET RYGER er skabt af musicalperformer Laura Wildt og sidenhen udviklet i samarbejde med holdet og Smagen af Musicals på Fredericia Musicalteater. Som en del af Musikdramatisk Netværksscene er projektet i Lille Sal i en periode på 4 uger, hvor de udvikler og klargør forestillingen inden en turné, der blandt andet går til Odense Teater.
JEG SKULLE VÆRE BLEVET RYGER er historien om en ung kvindes indre kamp i sin rolle som nybagt mor.
I samskabelse med Fredericia Musicalteater har vi skabt en monolog om den moderne, frie kvinde, der må se sig slået af biologien. Med humor og ironi som virkemiddel bliver publikum vidne til genkendelige hverdagsscener hos en nybagt børnefamilie. De store tanker og drømme kvinden i fortællingen havde som ung og til det liv, man som mor bliver kastet brutalt ind i. Intet er som før. Intet er som hun havde forestillet sig. Og hun har kun én at takke: Sig selv.
Skuespiller Laura Wildt har ud fra egne oplevelser og erkendelser med at blive mor skabt et autobiografisk værk, der sætter ord på den massive dobbelthed, det indebærer at blive forælder. Forestillingen berører alle de tanker, der i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel stadig ikke tales højt om: Den enorme ensomhed. Vreden. Afmagten. Og parforholdet der bare holder ud.
H.C. Andersens Eventyr (2024)
H.C. ANDERSENS EVENTYR er skabt af kunstnerne Morten Gildberg-Hansen, Maria Skuladottir og Mathilde Helding Facius. Som en del af Musikdramatisk Netværksscene er projektet i Lille Sal i en periode på 5 uger, hvor de remedierer værket fra lydbøger til liveforestilling.
I 2008-2010 komponerede Morten Gildberg-Hansen ca. 2,5 timers underlægningsmusik til otte af Gyldendals H.C. Andersen-lydbøger. Lydbøgerne kan den dag i dag streames på diverse platforme, herunder eReolen og Mofibo. Eventyrene præsenteres i deres oprindelige, uredigerede form, og musikken spænder vidt; fra små solo-klaverstykker til storladen Hollywood-inspireret musik for symfoniorkester og kor.
Det er en ambition for holdet at afprøve, om disse lydbøger kan opføres live. Efter at have bearbejdet og omarrangeret dele af musikken for en mindre besætning kom Maria Skuladottir og Mathilde Helding Facius med på projektet som h.h.v. oplæser/sanger og cellist. I sommeren 2022 blev materialet afprøvet til en uformel koncert i Christianskirken i Fredericia. Her opførte holdet tre eventyr (Prinsessen På Ærten, Tommelise, Den Lille Pige Med Svovlstikkerne), og oplevelsen gjorde dem meget klogere på hvordan live-versioner af disse lydbøger fungerer i praksis. Der er stort potentiale i konceptet og mange ideer til, hvordan der kan finjusteres på overgangen fra lydbog til fortællekoncert.
STAKIT (2025)
Stakit er skabt af musicalperformer og musiker Line Staun Jensen. Som en del af Musikdramatisk Netværksscene er projektet i Lille Sal i 4 uger, hvor Line Staun Jensen og et kreativt hold skal udvikle på forestillingen via workshops og afslutter forløbet med en arbejdsvisning.
Forestillingen er en dystopisk, humoristisk og uhyggelig musical om social arv, familiedynamik og de mønstre vi tager med os videre i livet – mønstre, som vi måske først konfronteres med, når vi oplever at forelske os i et andet menneske, som sætter os i perspektiv med os selv. Det er en universel fortælling om kærlighed, håb og tab pakket ind i skæve karakterer og syrede scener; den tager os igennem fortællingen om to skæbner, der så inderligt ønsker at heles, at de handler og elsker i blinde, og herved kommer til at genopleve netop de traumer, de flygter fra – og netop de traumer, som sætter dem tilbage til start.
Drukmås (2025)
DRUKMÅS spilles af skuespillerne Betina Nydal, Henriette Katrine Lund og Kirstine Hedrup samt af tre musikere. Den er iscenesat af instruktør Mette Ovesen, lyddesignet er lavet af Anders Munch Amdisen og scenografien skabes af Pelle Staack. Manuskriptet skrives af Henriette Katrine Lund, der vandt dramatikerkonkurrencen Dramatisk Debut i 2022. Som en del af Musikdramatisk Netværksscene er projektet i Lille Sal i 4 uger, hvor de vil videreudvikle forestillingen i en kollektiv devisingproces.
DRUKMÅS sætter fokus på kvinders forhold til alkohol og tager en rejse i historien for at undersøge myterne omkring kvinder og alkohol. I 2022 blev de danske anbefalinger for genstandsgrænser fx for første gang ens for mænd og kvinder. Hvorfor er det nu forandret? Og hvorfor har mænd tidligere måtte drikke dobbelt så mange genstande som kvinder?
I Drukmås ønsker holdet at gøre op med den kvindelige alkoholskam, de stadig mener er en del af vores samfundskultur. Gennem indsamlede vidnesbyrd fra kvinder dykker de ned i, hvor skammen stammer fra. Forestillingen undersøger både det sjove og det sørgelige ved at drikke som kvinde, for at belyse, hvornår indtagelsen af alkohol går fra at være festlig til at være skamfuld. Vi kender alle sammen det romantiserede billede af den smukke kvinde i vindueskarmen, der sidder med en smøg og et glas rødvin. Men hvor mange glas rødvin kan hun drikke, før at billedet krakelerer? Med forestillingen spørger vi, om den fulde kvinde også kan være en “skønhed”?
Etuder fra et slip (2025)
ETUDER FRA ET SLIP af Teater HYS, som består af musicalperformer Maria Skuladottir og skuespiller Maja Juhlin. Som en del af Musikdramatisk Netværksscene er projektet i Lille Sal i 4 uger, hvor de vil eksperimentere med både tekst, musik og publikumsinteraktion.
Etuder fra et slip er en monolog. En humoristisk og ærlig fortælling om ønsket om at kunne være til stede i sit eget liv. Vi følger Kvinde som har buret sig inde i sit hjem. Nok er nok. Verden er for meget. Alt er for opspændt og vigtigt. Der er brug for et slip. Men hvordan fanden kommer vi hen til det slip og så igen videre derfra?
I forestillingen gennemlever hun de forskellige stadier og faser der bliver nødvendige for hende for at kunne genoptage – hvad end det er hun har sluppet helt.
Der bliver skrevet ny tekst og musik af Maja Juhlin og Maria Skuladottir, hvor Kvinde sammen med teksten og sangene også lader slippet være i det musikalske. Musikken opløses, stemmen opløses og bliver grim, mærkelig, vild, ulækker. Igennem både banale og komplicerede situationer gennemlever Kvinde slip og kontroltab: på toilettet, på druk, til koncert, sex, samtaler, mad, kriser og mange flere for så gennem det ultimative kontroltab, blive genfødt som noget nyt. Kvinden er ny, født på ny i al sin uperfekthed.