• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to footer

Fredericia Teatre

  • Forestillinger
  • Dit Besøg
    • Praktisk information
    • Planlæg dit besøg
    • Grupper
    • Skoler
  • Samarbejdspartnere
  • Kontakt
  • Tilbage til forsiden
  • Køb Billetter

Hadestown

maj 15, 2026 by

Hadestown

En kærlighed stærk nok til at vække underverden. Prisvindende musical-sensation kommer til Danmark og får Fredericiapremiere i april 2028!

Glæd dig til, at en af tidens største musicals, HADESTOWN, får nyt liv i Østre Gasværks produktion, der kommer forbi Fredericia i 2028. Tag med på Orfeus’ hæsblæsende rejse, når han forsøger at befri sin elskede Eurydike i HADESTOWN.

I musicalsuccesen HADESTOWN følger vi det forelskede par Orfeus (Søren Torpegaard Lund) og Eurydike. De lever i fattigdom, og livet er hårdt, så Eurydike fristes til at indgå en aftale med Hades i håb om en lykkeligere og mere bekymringsfri tilværelse. Derfor må hun tage til Hadestown, hvor Hades regerer over maskiner, murer, kontrakter og mennesker, som for længst har glemt, at de engang var frie. Men musikeren, digteren og idealisten Orfeus giver ikke op så let. Han tror så stærkt på kærligheden og sangens kraft, at han beslutter sig for at rejse ned til Hades og hente Eurydike tilbage. Der venter Orfeus en rejse med svære prøvelser, fantastisk musik og medrivende drama. Men hvornår bliver ønsket om sikkerhed vigtigere end frihed? Og kan håbet overleve i en verden af frygt og kontrol?

HADESTOWN er skabt af den amerikanske sing-songwriter Anaïs Mitchell, og musicalen genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne storslået fortælling om kærlighed, magt, håb og modstand. Temaerne i HADESTOWN spejler i høj grad den tid, vi lever i nu, hvor ufred og frygt fylder i verden.

Siden musicalen første gang havde premiere, har den taget både Broadway og West End med storm, og flere end fem millioner har allerede set den spektakulære forestilling, hvor genrer som folk, blues og jazz danner baggrund for musikken. Forestillingen har vundet otte Tony Awards, herunder prisen for Best Musical, og en Grammy Award for bedste musicalalbum. I både New York og London spiller HADESTOWN fortsat for fulde huse og har cementeret sig som en af tidens mest markante internationale musicalsucceser.

HADESTOWN produceres af Østre Gasværk Teater i samarbejde med Fredericia Musicalteater og Musikhuset Aarhus.

Køb billet til HADESTOWN på Østre Gasværk Teater, København – Premiere 17. september 2027
Køb billet til HADESTOWN i Musikhuset Aarhus – Premiere 5. april 2028

Broadwaymusical

Spilleperiode

21.04.2028 – 07.05.2028

FORVENTET SPILLETID

Annonceres tættere på premieren

PRIS

125 - 725 kr. inkl. gebyr

Køb Billetter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en særlig intropris på HADESTOWN

Som modtager af nyhedsbrevet får du adgang til et eksklusivt introtilbud på musical-sensationen HADESTOWN. Modtager du ikke allerede vores nyhedsbrev? Så kan du stadig nå at skrive dig op! Når du har bekræftet din tilmelding til nyhedsbrevet modtager du en e-mail med introtilbuddet.
Du kan tilmelde dig Fredericia Musicalteaters nyhedsbrev her.

Tilbuddet gælder kun til og med 7. juni 2026 og kun via kampagnelinket i nyhedsbrevet.

Afspil Video

Afspil Video

Mød Skuespillerne

Søren Torpegaard Lund

Orfeus

Søren Torpegaard Lund

Søren er uddannet fra DDSKS Musicalakademiet Fredericia i 2019 og har siden medvirket i et hav af musicals. Søren har bl.a. medvirket i "Dance of the Vampires", "Oliver", "Spillemand på en Tagryg" og "Kinky Boots" på Det Ny Teater, samt "Grease", "Dirty Dancing" og "Saturday Night Fever" hos One and Only Company. Han høstede flotte anmeldelser for sin hovedrolle som "Tony" i West Side Story, Det Kongelige Teater og modtog i 2021 Talentprisen til Årets Reumert. Derudover har han deltaget i Dansk Melodi Grand Prix i 2023 og igen i 2026, hvor han vandt og skal repræsentere Danmark ved Eurovision i Wien.

Det Kreative Team

Skabt af

Anaïs Mitchell

Instruktør

Søren Møller

Co-instruktør

Heidi Scheibye

Forestillinger

01.10.2026 – 25.10.2026

Fang Vinden

Køb Billetter
Læs Mere

16.06.2026 – 19.06.2026

Showcase 2026

Køb Billetter
Læs Mere
Se den fulde kalender
Se den fulde kalender

Filed Under: Uncategorized Tagged With: Showcase

Footer

Billetter

+45 5373 9601

Send os en mail

Telefontid

Man + Tor kl. 15:00-18:00

Fredericia Musicalteater
Prinsessegade 29
7000 Fredericia
CVR: 42031887
Send os en mail

Links

  • Forestillinger
  • Information
  • Kontakt
  • Ledige Stillinger
  • PORTAL
  • Musikdramatisk Netværksscene

Teateret er støttet af

Følg med

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn

Har du spørgsmål?

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Nyhedsbrevet
Loading

Cookies og privatliv | Handelsbetingelser | Årsberetning| Vedtægter Created by Black